06. feb. 2008
- musikken tilbage til publikum!
To tidligere spillestedsledere er klar med en idé, der skal overflødiggøre
musikbranchens snyltere.
Danmark er et af de mest offentligt støttede musikmarkeder i hele
verden. Mange peger på, at offentlig støtte er nødvendig for at sikre en
genremæssig bredde og kvalitativ tyngde, men når man samtidig oplever, hvor
kommercielt og kortsigtet store dele af branchen tænker, kan man blive
alvorligt i tvivl om, hvorvidt den offentlige støtte ikke er mere
konkurrenceforvridende end den er gavnlig, for den del af musikken, der ikke er
mainstream.
Med Livingroom Concert Network vil to
tidligere spillestedsledere,
Ideen med Livingroom Concert Network er således at skabe en webportal, som kan hjælpe musikere til at styre udenom musikbranchens smagsdommere og fordyrende mellemled, og i stedet samarbejde direkte med publikum. Allerede nu er 20 musikere tilmeldt ordningen, og målet er i første omgang at skaffe 100 koncertarrangører, fordelt over hele landet. Opgaven i den kommende tid bliver at introducere begrebet “Livingroom Concerts” for den brede, danske befolkning.
”Livingroom Concerts” er, som så meget andet, lånt fra USA, hvor denne type koncerter har været en mangeårig og naturlig del af kulturlivet. Formen er ganske enkelt den, at man inviterer en eller flere kunstnere til at spille en akustisk koncert i sit hjem eller et andet velegnet sted. Herefter inviterer man de venner, bekendte og forretningsforbindelser, man gerne vil se den pågældende aften. Gæsterne betaler typisk 75 – til 150 kr. pr. person for en unik og intens koncertoplevelse. Aftenens overskud går direkte til musikerne, der på den måde aflønnes direkte af publikum.
”Når ikke
der skal betales provision til alle mulige mellemhandlere, bliver det
overkommeligt for alle. Musikerne får en fair chance for at tjene penge – og
publikum får tætte og super gode koncertoplevelser, de sjældent har mulighed
for at opleve på spillestederne” – fortæller
Og netop
denne filosofi er én af kæphestene for de to initiativtagere.
”Selvom
Statens Kunstråd kaster millioner af offentlige
støttekroner efter den danske musikindustri, er det en forsvindende lille del,
der kommer vækstlaget til gode” – beretter Peter Dalsgaard. ”Mange af
støttemidlerne går til promotors, managers, bookere –
og ikke mindst de overvældende mange administrative opgaver på spillestederne.
Andre gange havner støttemidlerne i projekter, der burde kunne klare sig uden
skatteydernes penge – som når Universal Records, et
etableret og velfunderet pladeselskab, modtager 200.000 kr. i
pladeselskabsstøtte til en opsamlingsplade med Sort Sol, som i øvrigt blev
opløst for flere år siden - eller når man er nødt til at oprette en ekstra
pulje til talentudvikling på spillestederne i erkendelse af, at de etablerede
navne løber med alle de støttekroner man i forvejen uddeler.”
Livingroom Concert Network er i sin spæde start og søger netop nu musikglade mennesker, der har lyst til at åbne deres hjem for tætte og intime koncertoplevelser. Der er nu etableret en hjemmeside med information om projektet, og i løbet af få måneder åbner en selvkørende webportal, hvor man som arrangør kan kommunikere direkte med de musikere, der er tilknyttet netværket, og dermed være sin egen koncertarrangør.
Interesserede
kan læse mere og tilmelde sig som værter på www.livingroomconcert.com
Folkene
bag Livingroom Concert
Network:
Roar Amundsen er tidligere leder af
spillestedet Kulisselageret i Horsens og driver i dag pladeselskabet
Songcrafter Music og konsulentfirmaet Mayday Music, der på
freelance basis arrangerer festivaler, turneer og workshops i samarbejde med bla. Dansk Rock Samråd, KODA, DJBFA og DR. roar@livingroomconcert.com
Peter Schødt Dalsgaard er
tidligere leder af det regionale spillested Paletten i Viborg og har en fortid
som arrangementschef i Musikhuset Esbjerg og tourmanager
for en række koncert- og showproduktioner. I dag driver han konsulentfirmaet
Eventsupport. peter@livingroomconcert.com
Kontakt
Livingroom Concert Network for mere information
Livingroom Concert
Network
att.
Lupinvej 62
DK-8700
Tel. +45 31 19 95 00
Mail: info@livingroomconcert.com