|

To musikalske ildsjæle og tidligere spillestedsledere står bag Livingroom Concert Network!

Bag konceptet står to tidligere spillestedsledere, der begge har en bundsolid erfaring fra musikbranchen; Roar Amundsen, der tidligere har været leder af spillestedet Kulisselageret i Horsens og Peter Schødt Dalsgaard, der tidligere var kunstnerisk og administrativ leder af det regionale spillested Paletten i Viborg.
Roar Amundsen roar@livingroomconcert.com
Roar Amundsen - ildsjæl bag Livingroom Concert Network
Roar Amundsen er uddannet Cand.Mag i Musik (København, 2000) og var i fire år leder af spillestedet KulisseLageret i Horsens. Startede i 2005 sangskriverklubben The Write House og i 2006 konsulentvirksomheden Mayday Music, der bla. står for den akustiske scene på SPOT Festivalen, arbejder med talentudvikling og tourmanagement, og arrangerer den årlige internationale workshop for sangskrivere, Nordic Cowriters. I 2007 etablerede han pladeselskabet Songcrafter Music med sangskriveren Martin Høybye. Selskabet udgiver 4-6 plader årligt med et særligt fokus på den håndværksmæssige kvalitet i sangskrivningen.
Roar er selv aktiv sangskriver og udgav i 2006 EP´en ”Forløs Din Drøm”. Han er desuden tilknyttet Engelsholm Højskole, hvor han underviser i sangskrivning og på højskolens nye KulturKøbmands linje, hvor eleverne arbejder med projektledelse inden for de kreative fag.
Peter Schødt Dalsgaard peter@livingroomconcert.com
 Peter Schødt Dalsgaard - ildsjæl bag Livingroom Concert Network
Peter Schødt Dalsgaard har mere end 11 års professionel erfaring fra musik-, event-, teambuilding-, kultur- og underholdningsbranchen.
Peter har tidligere været kunstnerisk og administrativ leder af det regionale spillested Paletten i Viborg. Han har desuden været arrangements- og informationsleder i Musikhuset Esbjerg, marketingchef på Aarhus Teater samt fungeret som tourmanager for en lang række artister, koncertproduktioner og musicalturnéer - bl.a. The Dubliners, Harlem Gospel Singers, Mike D'abo (Manfred Mann), Royal Philharmonic Orchestra m.fl.
I dag driver han firmaet Eventsupport - og har desuden medejerskab af en række andre spændende projekter; deriblandt Livingroom Concert Network.
Peter Schødt Dalsgaard har over 15 års PR- og markedsføringserfaring – med speciel vægt på eventmarkedsføring. Heraf 6 års erfaring med markedsføring og salg af show, musik og teater. Han har desuden undervisningserfaring fra en lang række workshops, kurser, teambuildingaktiviteter og handelsskole.
|
|
Network News
Vi får masser af opmærksomhed » Hør radio og læs artikler om Livingroom Concert Network...
Bliv din egen koncertarrangør » Læs mere om, hvordan du bliver arrangør af din helt egen Livingroom Concert ...
Presse » Læs vores pressemeddelelser ...
 www.holgervig.dk
 www.mchband.dk
 www.csnielsen.dk
|